Plads til forbedringer efter 2-2 i Næsby


30. januar 2012

Lørdag spillede AC's U-17 Divisions hold en testkamp i Odense mod divisionskollegerne fra Næsby. Kampen endte 2-2 efter en 2-0 føring til ”De Gule”, som desværre blev sat over styr i kampens sidste 15 minutter.

Det startede rigtig fint for AC, der dominerede kampens første 30 minutter og allerede efter 7 minutter bragte sig foran ved den nytilkomne Joakim Momme, der efter en standardsituation var blevet fremme og behandlede en super diagonalbold fra Okan Özdemir, efter fortjeneste og udplacerede sikkert Næsby-keeperen. Det så faktisk ud som om, der kunne falde rigtig mange mål til ”De Gule" i kampens første halvleg, da hjemmeholdet kun i få sekvenser var farlige og derudover ikke formåede at dæmme ret godt op for AC’s offensiv, hvor Niclas Balleby fra den centrale midtbane erobrede mange bolde. Desværre var boldomgangen for langsom med for mange berøringer, hvilket gjorde at der ikke kom yderligere scoringer.

2. halvleg var ikke ret god fra "De Gules" side, og Næsby dominerede duellerne og vandt langt de fleste 2. bolde, hvilket gav dem momentum. Alligevel lykkedes det AC at komme på 2-0, da en Næsby-spiller redder med hånden på en afslutning efter et hjørnespark. Indskiftede Mirsad Suljic scorede sikkert. Desværre fortsatte AC med at bakke for meget på modstanderen der fik alt for meget plads, og inden for kampens sidste 15 minutter lykkedes det dem at score 2 gange og dermed udligne til et fortjent slutresultat 2-2.

AC's cheftræner Mads Lyng havde følgende kommentar efter kampen:

- Vi havde både positive og negative momenter i dag. Vi lykkes i kampens første 30 minutter med at køre nogle fornuftige offensive omstillinger, være farlige på standardsituationer og lukke ned for Næsby. Desværre er vi for passive i vores duelspil og bruger for mange touch på bolden, hvilket gør vores spil for langsomt. Vi skal ganske enkelt spille bolden hurtigere væk fra pres, når vi har erobret den og så være meget mere aggressive i både pres- og duelspillet. Der er plads til forbedringer, men vi fik set nogle forskellige spillere og vi skal fortsat arbejde stenhårdt på at komme op i det rigtige gear, hvilket jeg er sikker på vi gør. Vores nye spiller Joakim Momme, der er kommet til fra VB, gjorde en rigtig god figur fra sin højre back, ligesom jeg vil fremhæve vores venstre back Okan Özdemir for en rigtig fin præstation. Nu skal vi til næste weekend, hvor modstanderen er Danmarks pt. bedste U17 hold AGF, arbejde på at komme op i tempo og virkelig bringe aggressivitet ind i vores spil.

Med i Næsby kampen var:

1 Aleksandar Stankovic

2 Okan Özdemir

3 Mathias Hartvig

4 Mathias Damgaard

5 Niclas Balleby

6 Martin Pedersen

7 Mirsad Suljic

8 Sami Elmajdoubi

9 Daniel Jensen

11 Emil Nielsen

12 Joakim Momme

16 Malthe Boesen

20 Ahmad Osman

21 Eduard Murtecaj

22 Riad Djenajev

Startformation:

1

12     3      4       2

16     5      6       20

22     8