pynten opgraderer sponsorat til Partner-niveau


4. november 2019

AC Horsens kan glæde sig over opbakningen fra en lang række loyale sponsorer og samarbejdspartnere, og en af dem er pynten – restauranten i de flotte omgivelser på Langelinie 24.

pynten blev sponsor i AC Horsens tilbage i begyndelsen af 2019, og indehaver Jesper Stobberup har netop sat sin underskrift på en aftale, der løfter pynten op fra erhvervssponsor plus til Partner-niveau.

Jesper Stobberup kan se tilbage på et travlt første års tid som sponsor i AC Horsens.

- Det har været en god periode, hvor der er sket mange ting for mig og min virksomhed. Mit mål har været at vise mit sted frem, og det har jeg blandt andet gjort sammen med AC Horsens, der har afholdt netværksmøder hos os. Jeg har oplevet medarbejderne i AC Horsens som meget lydhøre, og de har prioriteret, at vi skal have et godt samarbejde, fortæller Jesper Stobberup.

Opgraderingen af sponsoratet betyder blandt andet, at pynten kan se frem til endnu mere eksponering.

- Jeg tror på, at jeg kan opnå endnu mere ved at være en større del af AC Horsens, og det er den primære grund til, at vi gerne vil styrke det gode samarbejde yderligere. Jeg havde ikke meget eksponering i den tidligere aftale, og jeg er spændt på, om det kan skabe vækst for os, lyder det fra Jesper Stobberup.

Som en del af aftalen placerer AC Horsens to møder med 150-200 deltagere hos pynten i 2020, og pynten vil også være madleverandør til et VIP-arrangement næste år.

Jesper Stobberup og hans team har i øvrigt åbent hele året med undtagelse af en ugentlig lukkedag om mandagen i vinterhalvåret.

Klik her for at læse mere om pynten.