Salg- og udviklingschef søger nye udfordringer


23. juni 2011

AC Horsens’ salg- og udviklingschef Jan Lindegaard har opsagt sin stilling med fratræden pr. 31. juli 2011.

- Det er med stor ærgrelse, at jeg har modtaget Jan Lindegaards opsigelse, for han har i samarbejde med alle i AC Horsens formået at flytte mange ting i den rigtige retning. Her tænker jeg blandt andet på etablering af vores familieafsnit og studenterklub, tilgang af nye sponsorer, vores fantastiske netværk, som i øjeblikket består af fire grupper og naturligvis vores temamøder, som afholdes 10 gange om året med relevante temaer, indlægsholdere samt en masse andre gode tiltag, fortæller direktør Henrik Ravn og fortsætter:

- Jan Lindegaard har fået tilbudt et spændende job i Vestas som Graduate Programme Manager for deres Globale Graduate Program og det job kunne han ikke takke nej til. Det er der stor forståelse for fra min side og jeg vil gerne på AC Horsens’ vegne takke Jan Lindegaard for tiden i AC Horsens og vi ønsker ham god vind fremover.

For yderligere information kontaktes Henrik Ravn på tlf. 30 31 44 30.