Sen udligning spolerede den gule glæde


25. oktober 2020

Udsigten til sæsonens første sejr, glæden over en stærk præstation og 1-0 føring blev afløst af skuffelse og ærgrelse, da FC Nordsjælland udlignede til 1-1 i det 88. minut, og dermed kunne AC Horsens blot sætte et enkelt point ind på kontoen.

AC Horsens var bedst i 1. halvleg, og Hallur Hansson bragte hjemmeholdet foran i det 16. minut, da han udnyttede en stor fejl af Kian Hansen. FCN-forsvarsspilleren spillede bolden direkte hen i fødderne på Hansson, der kvitterede og takkede ved at sende den i netmaskerne.

Efter en halv times spil var Jonas Thorsens tæt på at udbygge føringen med en stærk aktion. Alexander Ludwig slog et skarpt indlæg ind foran mål, og keeperen boksede den ud til Thorsen, der tæmmede bolden med brystet, tog den med med låret og fyrede af, men målmanden hev en god redning ud af ærmet til stor ærgrelse for hjemmepublikummet.

Louka Prip forsøgte sig med et godt skud i det 39. minut, men bolden strøg lige forbi den forreste stang.

Gæsterne kom noget bedre med i kampen, da 2. halvleg blev fløjtet i gang, og hjemmeholdet kom til at stå for langt tilbage på banen i perioder.

Mikkel Rygaard og Martin Freese testede Matej Delac uden held, og Kian Hansen headede på overliggeren i det 68. minut.

To minutter før tid faldt udligningen så efter et hjørnespark, der blev reddet på stregen. Bolden blev hældt ind i feltet igen, og her headede Abu Francis læderet i nettet.

AC Horsens pressede på i overtiden og kom frem til muligheder til Hallur Hansson og Muamer Brajanac, men gæsterne slap med skrækken.

AC Horsens spiller kamp igen søndag den 1. november klokken 14.00 mod OB.

AC Horsens – FC Nordsjælland 1-1 (1-0)
1-0 Hallur Hansson (16.)
1-1 Abu Francis (88.)

AC Horsens: Delac, Nymann, Kiilerich, Ludwig, Lange (Buus, 78.), Prip (Tengstedt, 90.), Hansson, Thorsen, Frantsen, Brock-Madsen (Brajanac, 79.), Finnbogason (Gemmer, 89.).

FC Nordsjælland: Jensen, Hansen, Djourou (Mesik, 76.), Jenssen, Thychosen, Rygaard, Andersen, Frese (Chukwuani, 87.), Atanga (Francis, 70.), Diomande (Rothmann, 70.), Sulemana.

Advarsel, AC Horsens: Lange (24.)

Advarsel, FC Nordsjælland: Djourou (50.)

Man of the match: Hallur Hansson

Dommer: Anders Poulsen

Du kan finde statistik om kampen på superliga.dk.