Stadig pladser tilbage på fodboldskolen


19. september 2011

AC Horsens oplevede en fantastisk opbakning til fodboldskolen i påsken og der er heldigvis også rigtig stor interesse for den fodboldskole, der sparkes i gang lørdag den 15. oktober og kører indtil tirsdag den 18. oktober.

- Vi er rigtig glade for, at tilmeldingerne strømmer ind og vi har fået mange positive tilkendegivelser fra både børn og voksne. Der er dog stadig pladser tilbage til fire dage med masser af sjov, fodbold og godt kammeratskab, fortæller koordinator Claus Troelsen.

Fodboldskolen er for piger og drenge født i perioden 1999-2006 (U-5 til U-13), og deltagerne kan se frem til fire dage med fokus på leg og fodbold, træning efter principperne i ”den gule tråd”, træning af Superligaspillere fra AC Horsens, frugt to gange dagligt samt frokost, lækkert Hummel-tøj, en drikkedunk og en Hummel-bold.

Tilmelding foregår her på AC Horsens’ hjemmeside, hvor de første 200 deltagere får plads på fodboldskolen. Når de 200 pladser er fyldt ud, er der desværre ikke plads til flere.

Husk ved tilmelding at udfylde alle drop-down menuer samt at skrive barnets navn i notatfeltet. Herefter går man videre til betalingsvinduet og betaler 900 kroner + et administrationsgebyr med dankort. Først efter betaling er barnet tilmeldt.

Klik på dette link for at se den officielle indbydelse.

Klik på dette link for at gå til tilmelding og betaling.