Stærk opbakning fra Akademiet


25. april 2019

AC Horsens arrangerer gratis udebanetur til kampen mod AGF på søndag den 28. april, og i skrivende stund er ”de gule” klar til at sende over 10 busser afsted til Ceres Park.

Den gratis udebanetur er kun for de gule fans, der tager med busserne fra CASA Arena Horsens, og turen er inklusive bustransport, billet til kampen og gratis øl og sodavand i bussen på vej til Aarhus.

AC Horsens sender både stemningsbusser og fanbusser afsted mod Aarhus, og her vil de gule fans få selskab af spillere fra U13-U19-holdene.

De gule talenter sætter nemlig også kursen mod Aarhus for at bakke op om superligaholdet.

- Sammenhold er en af vores grundværdier i AC Horsens, og det kommer ikke mindst til udtryk, når tingene spidser til. Vi står sammen på tværs af hold her i klubben, og på søndag vil spillere, trænere og ledere fra Akademiet også være med på tribunen, når vi møder AGF, fortæller talentchef Claus Troelsen.

Klik her for at læse mere om den gratis udebanetur – sidste frist for tilmelding er på fredag den 26. april klokken 12.00.