Sydbank og AC Horsens fortsætter tæt parløb


24. januar 2020

AC Horsens har en lang række loyale sponsorer og samarbejdspartnere, der har bakket op om klubben gennem mange år, og en af dem af er Sydbank.

Filialdirektør Flemming Hansen har sat sin underskrift på en forlængelse af sponsoraftalen, så Sydbank fortsætter som Partner i endnu et år.

- Vi har altid prioriteret at være en del af AC Horsens’ sponsornetværk, og vi har haft et tæt parløb gennem rigtig mange år. Det er vigtigt for byen og området, at vi har en superligaklub, for det er med til at brande området, så vi kan tiltrække nye indbyggere og dermed potentielle kunder til os, fortæller Flemming Hansen og fortsætter:

- Vi glæder os over, at AC Horsens viser fremgang på rigtig mange parametre, og vi er glade for, at vi kan være med til at understøtte den gode udvikling, lyder det fra Flemming Hansen.

På  billedet ses ud over direktøren for AC Horsens og Flemming Hansen også Erhvervsrådgiver i Sydbank Christian Nielsen, der er klar til at tage i mod mange nye kunder i 2020.

Klik her for at læse mere om Sydbank i Horsens.