Tilskuerrestriktioner på CASA Arena Horsens


12. august 2020

AC Horsens’ akademi tog hul på liga-tilværelsen i lørdags, da U19, U17 og U15 gæstede Lyngby Boldklub, og lørdag den 15. august spiller U15 hjemme på CASA Arena Horsens.

U14-drengene sparker også sæsonen i gang på lørdag, og det bliver mod lokalrivalerne fra Vejle Boldklub.

Lørdagens kampe:

U14: AC Horsens – Vejle Boldklub: Lørdag den 15. august klokken 10.00

U15: AC Horsens – OB: Lørdag den 15. august klokken 12.30

Klubberne i Danmark er stadig underlagt en række Coronarestriktioner, og derfor vil AC Horsens gerne appellere til, at folk uden relation til holdet ikke overværer kampene, før der er kommet nye retningslinjer. Tilskuere med relation til holdet kan se kampen, men kun hvis de medbringer, og sidder på, en klapstol eller sidder på græsset under hele kampen.

Der må kun være siddende tilskuere på CASA Arena Horsens, og det skal alle tilskuere efterleve. Hvis man ikke overholder det, kan konsekvensen blive, at hjemmekampene fremadrettet bliver spillet uden tilskuere.