Toft: Klassisk premiere


4. marts 2012

AC Horsens indledte forårssæsonen med en 2-1 sejr over HB Køge, og ”De Gule” har nu 32 point på tredjepladsen i rækken.

Henrik Toft gjorde status efter kampen:

- Det blev en klassisk premiere. Vi spillede lidt nervøst i perioder og havde ikke særlig god kontrol i det etablerede spil. Vores chancer opstod ofte, når de var på vej frem eller på dødbolde, men det er rigtig positivt, at vi kom frem til så forholdsvis mange chancer, selvom spillet ikke fungerede optimalt. Det er altid lidt specielt at spille kamp igen, når man ikke har spillet i lang tid, og tingene skal lige sætte sig. Når vi finder rytmen, så skal vi nok se bedre fodbold fra vores side, fortæller Henrik Toft og fortsætter:

- De tre point betyder alt i premieren, for det er vigtigt at komme godt fra land og en god ballast inden to svære udekampe mod FC Midtjylland og AGF.

Næste opgave for Toft og holdkammeraterne bliver udekampen mod FC Midtjylland mandag den 12. marts.

Foto: badenfoto.dk