Træningskamp mod Hobro IK


27. januar 2020

AC Horsens spiller opstartens tredje træningskamp mandag den 27. januar klokken 13.00, når Hobro IK tager imod ”de gule”.

Kampen spilles på Amerikavej i Hobro (kunstgræsbanen ved DS Arena), og der er gratis adgang til opgøret.

Manager Bo Henriksen må se bort fra Ayo Simon Okosun, Bjarke Jacobsen og Mathias Madsen, men ellers tager hele truppen med til Hobro.

Oliver Drost, Jeppe Kjær og David Kruse er også indlemmet i truppen.

Kampen bliver ikke livestreamet, men AC Horsens liveopdaterer fra opgøret via klubbens liveprofil på Twitter.