Truppen mod AaB


3. juli 2011

AC Horsens vandt opstartsfasens første træningskamp mod AGF i onsdags og i morgen står ”De Gule” overfor AaB i det nordjyske.

Cheftræner Johnny Mølby kunne se sine spillere levere en god indsats i 2-1 sejren over AGF, men der er stadig meget arbejde forude.

- Vi skal stadig arbejde med vores organisation, selvom den i perioder så god ud mod AGF og det samme gælder vores boldomgang og det direkte spil. Vi skal blive endnu bedre til at løbe for boldholderen, så bevægelighed er også et fokuspunkt og rent fysisk bliver det godt at få nogle minutter i benene, lyder det fra Johnny Mølby.

Han så for første gang Jeppe Mehl i kamp mod AGF og i morgen bliver der også minutter til de to sidstankomne.

- Jeppe Mehl gjorde det godt mod AGF, hvor han var meget arbejdsom og dynamisk, og han gled generelt godt ind i spillet. I morgen får både Søren Jensen og Alexander Juel Andersen spilletid, fortæller Johnny Mølby.

Morgendagens opgør bliver spillet over 3 x 45 minutter.

- Mange af vores spillere får minutter i benene mod AaB og det er et vigtigt parameter for os, så 3 x 45 minutter er en fin løsning for alle parter, lyder det fra Johnny Mølby, der tager spillerne med på træningslejr tirsdag, onsdag og torsdag i næste uge.

Følgende trup er udtaget til AaB-kampen:

2. Anders Nøhr
3. Morten Rasmussen
4. Nabil Aslam
5. Alexander Juel Andersen
6. Søren Jensen
7. Alioune Kebe
8. Issey Nakajima-Farran
9. Gilberto Macena
10. Martin Spelmann
11. Niels Lodberg
13. Thomas Kortegaard
14. Martin Retov
15. Lasse Kryger
18. Jeppe Mehl
20. Janus Drachmann
21. Kenneth Stenild
24. Hamza Kizil
25. Kenan Hajdarevic
26. Troels Kløve
30. Frederik Rønnow
33. Nikolaj Nielsen
34. Christian Madsen

Opgøret fløjtes i gang på AaB’s træningsanlæg på Hornevej klokken 13.00.

Foto: badenfoto.dk