Truppen mod AGF
AC Horsens sætter punktum for gruppespillet søndag den 28. april, når turen går til Aarhus for at møde AGF klokken 14.00.
AGF indtager førstepladsen i pulje 1, mens AC Horsens ligger på den vigtige andenplads, der sikrer klubben endnu en sæson i Superligaen, og der er et enkelt point ned til SønderjyskE på tredjepladsen. Sønderjyderne møder Vejle Boldklub på søndag, og den kamp fløjtes også i gang klokken 14.00.
AC Horsens kan altså selv sikre sig endnu en sæson i Superligaen.
- Vi kan selv afgøre vores skæbne i morgen, og vores sæson vil være mere end godkendt, hvis vi opfylder vores målsætning om at overleve i Superligaen. Vi har været igennem en fantastisk træningsuge med masser af humør og kvalitet på træningsbanen, og vi tror på, at vi kan tage til Aarhus og vinde, fortæller manager Bo Henriksen.
AC Horsens har inviteret alle gule fans gratis med på udebaneturen, og det betyder, at op mod 800 fans sætter kursen mod Aarhus.
- Det er fantastisk, at så mange vælger at tage turen til Aarhus, og det fortæller noget om det sammenhold, der er i og omkring klubben. Vi glæder os til at se og høre fansene på udebaneafsnittet, siger Bo Henriksen.
Han har udtaget følgende trup til kampen:
1. Matej Delač
2. Sammy Skytte
3. Mads Juel Andersen
4. Søren Reese
5. Michael Lumb
6. Sivert Heltne Nilsen
8. Bjarke Jacobsen
10. Kasper Junker
11. Peter Nymann
12. Rune Frantsen
13. Thomas Kortegaard
14. Sebastian Avanzini
17. Hallur Hansson
18. Louka Prip
19. Tobias Arndal
20. Mikkel Mena Qvist
23. Frederik Mortensen
30. Kevin Ray Mendoza
44. Nicolai Brock-Madsen