Truppen mod Esbjerg fB
AC Horsens spiller træningskamp mod Esbjerg fB i morgen klokken 13.00 og det er opstartens tredje af slagsen. Den første træningskamp mod Randers FC sluttede 2-2, mens ”De Gule” hentede en 3-2 sejr over Silkeborg IF i fredags, hvor offensiven blomstrede i perioder.
Cheftræner Johnny Mølby vil blandt andet benytte morgendagens kamp på at skærpe offensiven endnu mere.
- Der var flere opløftende momenter mod Silkeborg IF. Vi havde blandt andet god fart i de offensive aktioner og løb godt for boldholderen, hvilket resulterede i mange muligheder og tre scoringer. De positive, offensive ting skal vi bygge videre på i morgen og vi skal være endnu skarpere i forhold til at ramme den rette timing, fortæller Johnny Mølby og fortsætter:
- Defensivt skal vi ramme et højere niveau og vi skal være mere kompakte end vi var i perioder mod Silkeborg. Vores duelspil var heller ikke godt nok og på det område skal vi også ramme et højere niveau i morgen.
Han har blandt andet valgt at starte med Johan Absalonsen på banen.
- Johan Absalonsen skal have en fornemmelse af, hvordan vi spiller og Ken Fagerberg, der startede ude mod Silkeborg, er også en af de spillere, der får chancen fra start, forklarer Johnny Mølby.
Der bliver ikke taget chancer med de spillere, der har skader og småskavanker her i opstarten og derfor må han se bort fra blandt andre Søren Jensen, Mads Agesen, Gilberto Macena og Thomas Kortegaard.
Han har udtaget følgende trup til i morgen:
2. Anders Nøhr
3. Morten Rasmussen
4. Nabil Aslam
5. Alexander Juel Andersen
7. Johan Absalonsen
8. Ken Fagerberg
10. Martin Spelmann
11. Niels Lodberg
12. Henrik Toft
14. Martin Retov
15. Lasse Kryger
18. Jeppe Mehl
20. Janus Drachmann
23. Robert Veselovsky
24. Hamza Kizil
25. Kenan Hajdarevic
26. Troels Kløve
29. André Bjerregaard
30. Frederik Rønnow
Opgøret spilles på kunstgræsbanen på Gl. Vardevej i Esbjerg.
Klik her for at se Esbjergs trup til kampen.
Foto: badenfoto.dk