Truppen mod FC Midtjylland


10. august 2019

AC Horsens satte Brøndby IF til vægs på Brøndby Stadion med en 2-1 sejr for anden kamp i træk på Vestegnen, da Niels Frederiksens tropper tog imod ”de gule” i søndags.

Hallur Hansson sørgede for en drømmestart efter en håndfuld minutter, og selvom Wilczek udlignede lidt efter, så var det ikke nok til point for hjemmeholdet, for finske Arajuuri sendte bolden i eget net efter en times spil.

Dermed lyder den gule pointtotal på seks efter de første fire kampe, og det er et AC Horsens-mandskab, der går ind til morgendagens kamp mod FC Midtjylland med en ordentlig portion selvtillid.

Manager Bo Henriksen sørgede for en taktisk mesterplan i Brøndby, og spillerne fulgte den til punkt og prikke på grønsværen.

- Vi var endnu engang rigtig, rigtig kloge i søndags, og det var fuldt fortjent, at vi vandt på Brøndby Stadion. Vi havde igen en stram organisation, vi arbejdede stenhårdt for hinanden, og vi var gode til at holde fast i bolden og spille den rundt, når vi erobrede den. Alt i alt var det en fantastisk succesoplevelse, og vi jagter endnu én mod FC Midtjylland, fortæller Bo Henriksen.

Klik her for at købe billet til kampen mod FC Midtjylland.

Midtjyderne kommer til Horsens med stor tro på tingene efter en sæsonstart, der har budt på maksimumpoint efter fire kampe, og de har blot lukket et enkelt mål ind. Det vidner om høj klasse, og Bo Henriksen har da også respekt for FC Midtjylland og deres kvaliteter.

- Selvfølgelig har vi respekt for FC Midtjylland, for det er et rigtig godt fodboldhold med store styrker, men vi har vist i denne sæson, at vi kan gøre en rigtig god figur mod hold som FC København og Brøndby, så de får ikke noget foræret på CASA Arena Horsens. Vi skal igen koncentrere os om vores gode organisation, være gode til at holde fast i bolden og vise skarphed i omstillingerne. Derudover har vi fået godt gang i vores dødbolde igen, og de skal selvfølgelig skærpes yderligere, forklarer Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til kampen:

1. Matej Delač

4. Malte Kiilerich

5. Michael Lumb

6. Sivert Heltne Nilsen

7. Peter Therkildsen

8. Bjarke Jacobsen

9. Jacob Dyrborg Linnet

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

13. Thomas Kortegaard

14. Sebastian Avanzini

15. Erhan Mašović

17. Hallur Hansson

18. Louka Prip

19. Jonas Thorsen

20. Mikkel Mena Qvist

22. Michael Lansing

32. Matthias Præst

44. Nicolai Brock-Madsen

Foto: Charlotte Adsbøl