Truppen mod Lyngby


26. oktober 2019

AC Horsens møder Lyngby på Lyngby Stadion søndag den 27. oktober klokken 14.00.

De to klubber ligger side om side i 3F Superligaen med Lyngby på 10. pladsen og AC Horsens på 11. pladsen, men ”de gule” kan rykke forbi søndagens værter med en sejr, for det er kun to point, der adskiller Lyngby og Bo Henriksens mandskab i tabellen.

Lyngby er uden sejr i de seneste to kampe, mens AC Horsens tager til det sjællandske med stor tro på tingene efter den gode præstation og 1-0 sejren over Hobro for en uge siden.

- Vi havde arbejdet meget med vores defensive base op til kampen mod Hobro, og jeg er godt tilfreds med det udtryk, vi havde på banen. Hvis vi ser over de seneste fem-seks kampe, så har vi fået skabt et rigtig godt fundament med en solid defensiv og chanceskabende spil i den anden ende, og hvis vi kan fortsætte med at bygge på, så ligger der også point og venter på os i Lyngby, fortæller manager Bo Henriksen.

Han må undvære karantæneramte Bjarke Jacobsen, men han kan til gengæld glæde sig over, at Ayo Simon Okosun er med i truppen igen.

Følgende trup er udtaget til kampen mod Lyngby:

1. Matej Delač

4. Malte Kiilerich

5. Michael Lumb

6. Ayo Simon Okosun

7. Peter Therkildsen

9. Jacob Dyrborg Linnet

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

14. Sebastian Avanzini

15. Erhan Mašović

18. Louka Prip

19. Jonas Thorsen

20. Mikkel Mena Qvist

22. Michael Lansing

32. Matthias Præst

33. Alexander Ludwig

44. Nicolai Brock-Madsen

79. Jannik Pohl

Foto: Charlotte Adsbøl