Truppen mod OB


30. november 2019

CASA Arena Horsens danner rammen om morgendagens opgør mellem AC Horsens og OB, og kampen fløjtes i gang på den gule hjemmebane klokken 14.00.

AC Horsens tager imod OB i efterårssæsonens næstsidste hjemmekamp, og ”de gule” er placeret på en 11. plads i 3F Superligaen, mens fynboerne klemmer sig ind i top seks.

Manager Bo Henriksen tror på, at AC Horsens kan drille OB.

- Vi har respekt for OB, der kommer til Horsens med stor kvalitet, men vi har oplevet spillemæssig fremgang over en længere periode, og vi har stadig stor tro på egne evner trods nederlaget til AaB. Vi skal arbejde videre med de gode præstationer, og det skal vi gå ud og vise foran vores hjemmepublikum, så vi får godt gang i tribunerne, for det kan være medvirkende til, at kampen tipper over til vores fordel, forklarer Bo Henriksen.

Han glæder sig over, at der var spilletid til Hallur Hansson og Nicolai Brock-Madsen mod AaB, og det er småt med skader.

- Vi er heldigvis ved at have alle folk klar igen, og det er jo en fantastisk situation for mig som træner, for nu kan jeg sætte det absolut stærkeste hold, og der er mange, der byder sig til. Det er rigtig godt for vores konkurrencesituation frem mod de sidste tre kampe i efterårssæsonen, slutter Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til kampen:

1. Matej Delač

4. Malte Kiilerich

5. Michael Lumb

6. Ayo Simon Okosun

7. Peter Therkildsen

8. Bjarke Jacobsen

9. Jacob Dyrborg Linnet

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

15. Erhan Mašović

17. Hallur Hansson

18. Louka Prip

19. Jonas Thorsen

20. Mikkel Mena Qvist

22. Michael Lansing

32. Matthias Præst

44. Nicolai Brock-Madsen

79. Jannik Pohl

Klik her for at købe billet til kampen - husk at du kan scanne den direkte fra din smartphone ved indgangsmøllen.