Truppen mod Silkeborg IF


28. maj 2011

Det tegner til at blive endnu et tæt opgør i morgen, når AC Horsens står overfor Silkeborg IF for tredje gang i denne sæson

AC Horsens har mødt Silkeborg IF to gange på Silkeborg Stadion i denne sæson og det var to tætte opgør, hvor ”De Gule” trak det længste strå i efteråret med en 2-1 sejr, mens Troels Bechs tropper vandt forårets opgør med 2-1.

- Vi spiller altid tætte kampe mod Silkeborg og sådan bliver det også i morgen, for vi er niveaumæssigt tæt på hinanden som hold. De vil gerne spille fodbold ligesom os og de har et godt mix af fysik, teknik og kvikke fødder, fortæller cheftræner Johnny Mølby.

De to hold er meget jævnbyrdige og hvis man skal hive den helt store mappe med klichéer op af skuffen, så vinder det hold, der præsterer bedst på dagen.

- Det bliver afgjort på dagen og vi ser frem til at spille mod et godt sammenspillet Silkeborg-hold, der har et godt kollektiv, men også flere profiler. Thorbjørn Holst er en dygtig spiller, der med sin gode fysik, hovedspil og speed gør det rigtig godt. Martin Ørnskov, Kasper Risgård og Frank Hansen er også dygtige spillere, der ikke må få tid og plads. Vi skal have fokus på vores presspil og kompakthed, konstaterer Johnny Mølby.

Han har udtaget følgende trup til morgendagens opgør mod Silkeborg på CASA Arena Horsens:
1. Søren Jochumsen
2. Anders Nøhr
3. Morten Rasmussen
4. Nabil Aslam
5. Allan K. Jepsen
8. Issey Nakajima-Farran
9. Gilberto Macena
10. Martin Spelmann
11. Niels Lodberg
12. Sebastian Andersen
13. Thomas Kortegaard
14. Martin Retov
15. Lasse Kryger
20. Janus Drachmann
21. Kenneth Stenild
22. Ulrik Lindkvist
25. Kenan Hajdarevic
26. Troels Kløve