Truppen mod Silkeborg IF


4. marts 2020

AC Horsens spiller for at kvalificere sig til semifinalen i Sydbank Pokalen i morgen, når Silkeborg IF gæster CASA Arena Horsens.

Boldklubben Union, Thisted FC og Fremad Amager kunne ikke stoppe AC Horsens frem mod morgendagens kamp, og forhåbentlig kan ”de gule” drage fordel af at spille på hjemmebane, når det gælder Silkeborg IF.

Manager Bo Henriksen glæder sig til at sende sit mandskab på banen til en aftenkamp i Sydbank Pokalen.

- Der er noget særligt over de her pokalkampe, hvor det hele bliver afgjort efter én kamp, og det giver noget til stemningen at spille aftenkamp. Pokalkampe har ofte deres eget liv, og vi glæder os til at spille mod Silkeborg, fortæller Bo Henriksen.

Silkeborg IF indtager sidstepladsen i 3F Superligaen, men resultatmæssigt har det set fornuftigt ud i de seneste kampe, hvor det er blevet uafgjort mod FC København og OB, så det er et formstærkt mandskab, der kommer til Horsens.

Bo Henriksen forventer da også en hård opgave for ”de gule”.

- Silkeborg har leveret flere gode præstationer i løbet af sæsonen, og det siger lidt om kvaliteten og formen, at de har fået point mod så stærke hold som FC København og OB i de seneste kampe. Det kan vi kun anerkende og have respekt for, men vi tror også på, at vi har kvaliteterne til at vinde og komme videre i pokalen. Det er ambitionen, forklarer Bo Henriksen og fortsætter:

- Vi skal komme ud til kampen med den rigtige energi, og så skal vi skærpe vores defensiv, så vi får lukket mere af, end det har været tilfældet i de seneste kampe, lyder det fra Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til kampen:

1. Matej Delač

3. Magnus Riisgaard Jensen

4. Malte Kiilerich

5. Michael Lumb

6. Ayo Simon Okosun

7. Peter Therkildsen

8. Bjarke Jacobsen

10. Hallur Hansson

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

14. Jonas Gemmer

15. Erhan Mašović

17. Oliver Drost

18. Louka Prip

19. Jonas Thorsen

21. James Gomez

22. Michael Lansing

29. Jeppe Kjær

33. Alexander Ludwig

44. Nicolai Brock-Madsen

Foto: Charlotte Adsbøl

Klik her for at købe billet til kampen mod Silkeborg IF.