Truppen mod SønderjyskE
Haderslev Fodboldstadion danner rammen om morgendagens opgør mellem SønderjyskE og AC Horsens.
Begge hold er kommet godt fra land i denne sæson - SønderjyskE har 16 point på ottendepladsen, mens AC Horsens indtager femtepladsen med 19 point.
AC Horsens og SønderjyskE plejer at give hinanden kamp til stregen og cheftræner Johnny Mølby tror på endnu en seværdig kamp i Haderslev.
- Jeg tror, det bliver en underholdende kamp som det har været de sidste par gange, vi har været i Haderslev og der skal nok opstå en del målchancer. Både vi og SønderjyskE vandt i weekenden, så det bliver også et møde mellem to hold med selvtillid, vurderer Mølby.
Han førte sit hold til en 2-0 sejr over FC København i mandags og den skal følges op i morgen.
- Træningsugen har ikke været meget anderledes end andre, men vi har selvfølgelig mindet hinanden om, hvorfor vi var gode mod FC København. Hvis vi går til kampen i morgen med samme indstilling og ærgerrighed, så har vi en kæmpe tro på, at vi også kan vinde over SønderjyskE, lyder det fra Johnny Mølby.
Mads Agesen og Troels Kløve er fortsat på skadeslisten og André Bjerregaard er så småt kommet i gang, men han er endnu ikke klar til kamp:
1. Søren Jochumsen
2. Anders Nøhr
3. Morten Rasmussen
4. Nabil Aslam
5. Alexander Juel Andersen
6. Søren Jensen
9. Gilberto Macena
10. Martin Spelmann
11. Niels Lodberg
12. Henrik Toft
13. Thomas Kortegaard
14. Martin Retov
15. Lasse Kryger
18. Jeppe Mehl
20. Janus Drachmann
24. Hamza Kizil
25. Kenan Hajdarevic
30. Frederik Rønnow
Foto: badenfoto.dk