Truppen mod Vejle Boldklub


17. april 2019

Der er tre kampe tilbage i gruppespillet, og AC Horsens mangler at spille morgendagens kamp mod Vejle Boldklub, søndagens hjemmekamp mod SønderjyskE og udekampen mod AGF søndag den 28. april.

AC Horsens indtager andenpladsen i puljen med fem point ned til Vejle Boldklub, og ”de gule” kan altså med en sejr slå et hul på otte point ned til de røde naboer mod sydvest.

Manager Bo Henriksen havde valgt at ændre på fire positioner til fredagens opgør, og han var langt hen ad vejen glad for præstationen – i hvert fald frem til Vejles første mål.

- Jeg kan ikke sætte en finger på hverken indstillingen eller arbejdsindsatsen, for spillerne gjorde det, vi kunne forlange af dem, men marginalerne er ikke på vores side i øjeblikket. Vi må også erkende, at vi har svært ved at håndtere modgang, og det kunne man se, da Vejle kom foran. Det er selvfølgelig noget, vi skal arbejde med, forklarer Bo Henriksen.

Han vil se ild i øjnene hos sine spillere i morgen, og det skal gå ud over gæsterne.

- Vi skal ligesom i fredags gå ind til kampen med den rette indstilling og arbejde stenhårdt, og så må det gode spil komme derefter. Det bliver sandsynligvis endnu en tæt kamp, som når vi møder de andre hold i puljen, og så må vi med vores kvaliteter få kampen til at tippe over til vores fordel, lyder det fra Bo Henriksen.

Han har udtaget følgende trup til morgendagens kamp:

1. Matej Delač

2. Sammy Skytte

3. Mads Juel Andersen

4. Søren Reese

5. Michael Lumb

6. Sivert Heltne Nilsen

7. Mathias Nielsen

8. Bjarke Jacobsen

9. Oliver Drost

10. Kasper Junker

11. Peter Nymann

12. Rune Frantsen

14. Sebastian Avanzini

17. Hallur Hansson

18. Louka Prip

19. Tobias Arndal

20. Mikkel Mena Qvist

21. Jonas Borring

23. Frederik Mortensen

30. Kevin Ray Mendoza

44. Nicolai Brock-Madsen

Klik her for at købe billet til lokalbraget – husk at du kan scanne den direkte via din smartphone ved indgangsmøllen.

AC Horsens inviterer hele Horsens til gul familiedag på CASA Arena Horsens. Klik her for at læse mere.