U13: Gul pokalexit i Aabyhøj


25. marts 2019

Pokalturneringen bød for U13’s vedkommende på en tur til Aabyhøj.

Dette blev en skidt kamp fra gul side som blev tabt med 2-1, og der blev snakket med store bogstaver efter kampen grundet dårlig attitude, og at AC-drengene ikke levede op til de værdier.

Op til kampen var der fokus på hvordan ”de gule” skabte chancer, samt hvordan de forsvarede sig på egen banehalvdel. Disse ting lykkedes de ikke med, hvilket der var mange årsager til men primært grundet mangel på hårdt arbejde.

Første halvleg bød på et gult spilovertag mod et lavtstående Aabyhøj-hold, dette var de dygtige til hvilket gjorde rummene meget små og svære at spille ind i. Dertil var boldtempoet for lavt fra AC Horsens’ side. Når Aabyhøj erorbrede bolden, slog de nogle skarpe omstillinger, hvilket var måden de skabte deres chancer på.

AC Horsens gik til pause bagud med 2-0 efter en skidt første halvleg. I anden halvleg satte de sig endnu mere på spillet, og halvlegen foregik med spil til et mål. Det resulterede i en reducering og et endnu større tryk til sidst i kampen, hvor ”de gule” pressede på for en udligning. Dette lykkedes ikke, og AC-talenterne måtte se sig ude af pokalen.

Efter kampen var ”de gule” meget skuffede over attituden, og at de ikke levede op til klubbens værdier, derudover manglede der ro i både forsvarsspil og opbygningsspil hvor de ofte stressede og tyede til den lette løsning med en lang dybdebold mod et lavtstående Aabyhøj-hold.

Først i de sidste 10 minutter begyndte AC Horsens at spille udenom deres lave og tætte kæder, hvilket gjorde, at de blev farlige.

Aabyhøj – AC Horsens 2-1
12' 1-0
24' 2-0
49' 2-1 Zanar Hussein (Frederik Ravn Sørensen)