U13: Nederlag trods stærk indsats


14. september 2020

AC Horsens’ U13-mandskab tabte med 0-3 til SønderjyskE på CASA Arena Horsens.

Ugens træning op til kampen havde fokus på offensive omstillinger, hvor der især skulle søges afslutning hurtigst muligt ved erobring.

Derudover var fokuspunkterne til kampen opbygningsspillet samt første pres.

Fra starten af kampen satte AC Horsens sig på både spil og chancer, hvor ”de gule” flere gange var tæt på at komme foran. Især roen på bolden i opbygningsspillet samt de skarpe omstillinger var af høj kvalitet i kampens indledning.

Dette gjorde at de gule talenter ofte kom frem til gode situationer på siderne af banen, som oftest var der chancerne blev skabt. Der var få, og korte, perioder hvor hjemmeholdet faldt ned i niveau og lavede nogle dumme fejl. Disse fejl udnyttede SønderjyskE meget flot og var derfor foran ved pausen.

Fra anden halvlegs start satte AC Horsens sig igen på kampen, og i denne halvleg var det spil til et mål. ”De gule” skabte chance på chance, og flere gange stod SønderjyskE spillerne på stregen og blokerede. Desværre lykkedes det ikke at score på trods af de mange chancer.

- Vi præsterer enormt godt på vores fokuspunkter, både individuelt og som hold, samt værdier i denne kamp. Hvor vi var banens bedste hold igennem hele kampen. Får vi bygget videre på denne præstation, så er jeg ikke i tvivl om at resultaterne nok også skal komme. Jeg hæfter mig ved, at drengene var positive over præstationen, som de var gode til at sætte ord på, men samtidige ærgerlige over resultatet og opsatte på at gøre det endnu bedre. Det synes jeg er rigtig positivt, fortæller cheftræner

AC Horsens - SønderjyskE 0-3 (0-3)
10' 0-1
23' 0-2
27' 0-3

Foto: Charlotte Adsbøl