U13: Pokalsejr i Stensballe


2. oktober 2020

AC Horsens’ U13-mandskab spillede sig videre i pokalturneringen med en 1-0 sejr over Stensballe IK.

Kampbilledet tegnede sig allerede fra første fløjt, hvor ”de gule” mødte et lavtstående og hårdt kæmpende Stensballe-hold.

U13-drengene har i denne uge fokus på den første del af afslutningsspillet, og dette blev meget brugbart i kampen, hvor der var mange situationer omkring Stensballes felt.

I første halvleg får ”de gule” skabt en del chancer, men udover et straffespark havde de gule talenter svært ved at spille dem helt store nok. AC Horsens havde bolden rigtig meget, hvilket stillede store krav til det tekniske niveau hos spillerne, da de skulle spille sig ud af meget små rum, hvilket der blev snakket om i pausen.

Anden halvleg bød på samme kampbillede som første, dog formåede U13-drengene at skabe større chancer end i første halvleg, og der var mange muligheder for at score. Især på siderne kom de til mange gode situationer som endte med at blive farlige.

- Vi møder i dag et Stensballe-hold, der kæmper alt, hvad de kan og gør det rigtig godt, det skal de have stor ros for. Vores spillere formår i dag at bevare roen og sørger for, at det aldrig bliver hektisk, på trods af at vi har svært ved at få scoret. Så på den måde var der aldrig tvivl om kampens udfald på trods af et tæt resultat, fortæller cheftræner Séamus Peare Bartholdy.

Stensballe IK - AC Horsens 0-1 (0-0)
35' 0-1 Oliver Pold (Noah Madsen)