U13: Skarpe afslutninger og ydmyghed gav stor sejr over Silkeborg


26. november 2019

AC Horsens’ U13-hold havde lørdag besøg af Silkeborg i en 11-mandskamp, og det endte med en storsejr, hvor U13-drengene viste gode 1v1 færdigheder og var skarpe i deres afslutninger.

Fokus i ugen op til kampen havde været på hvilke afslutninger, man kan vælge i de forskellige situationer i afslutningsspillet. Dette viste sig tydeligt i kampen, da det var et skarpt AC Horsens-hold, der blev sendt på banen. Dette lagt sammen med hårdt arbejde i presset og målsøgende spil ved erobringer gav mange gode muligheder i afslutningsspillet.

Disse muligheder blev udnyttet på effektiv vis, hvilket resulterede i en 5-0 føring ved pausen.

AC Horsens-holdet holdt kadencen i anden halvleg, og kampen endte derfor med hele 10-1.

- Ros til drengene for at gå ydmygt til opgaven og arbejde hårdt fra start til slut på trods af en stor føring tidligt i kampen. Dette sammen med flotte afslutninger blev afgørende for kampen. Det var godt at se spillerne vise gode 1v1 færdigheder over hele banen, både offensivt og defensivt. Vi skal blive dygtigere til vores vurderinger ved erobringer lavt i banen, men dette skal vi nok få arbejdet på, fortæller cheftræner Séamus Peare Bartholdy.

AC Horsens - Silkeborg IF 10-1 (5-0)
11' 1-0 Rinor Rexhepi (Loris Osmani)
12' 2-0 Sebastian Lodberg
13' 3-0 Sebastian Lodberg (Lucas Egebjerg)
24' 4-0 Lucas Egebjerg (Loris Osmani)
28' 5-0 Rinor Rexhepi
38' 6-1 Rasmus Kjær (Albert Lodberg)
43' 7-1 Rasmus Kjær
54' 8-1 Hjalte Bjerregaard
55' 9-1 Hjalte Bjerregaard
59' 10-1 Loris Osmani (Rasmus Kjær)

På billedet: Sebastian Lodberg