U14: ”De gule” er videre i pokalen


3. december 2019

I lørdags spillede AC Horsens’ U14-mandskab sæsonens sidste kamp. Aabenraa BK blev besejret med 1-3, og ”de gule” er dermed videre i pokalturneringen.

AC Horsens satte sig fra start på kampen, og efter 11 minutter kunne Malthe Bach score til 0-1 på en flot stikning fra Oliver Pallesen. Zanar Hussein gjorde det til 0-2 efter 30 minutter på et straffespark, som Malthe Munch fik tilkæmpet sig.

I 2. halvleg fik Aabenraa flere chancer, og det lykkedes dem at reducere til 1-2 på et hjørnespark i det 61. minut. ”De gule” spillede resten af kampen i undertal grundet et gult kort og kæmpede hårdt for at hive sejren hjem. I kampens tillægstid lykkedes det Malthe Munch at erobre bolden for at kunne assistere til Søren Grabows fremragende mål til 1-3.

Assistenttræner Simon Sellerup så kampen således:

- En klassisk pokalkamp med god intensitet. Vi mødte et fysisk stærkt hold, som spillede mand-mand over hele banen, hvilket til tider gav os udfordringer. Drengene skal have ros for at tage sine defensive 1v1-dueller og matche modstanderes fysik. i 2. halvleg kom vi til flere gennembrud på siderne, hvor især Malthe Munch og Lukas Vesterholm fik løbet- og driblet sig fri. Vi havde hårdtarbejdende Oliver Pallesen med fra U13, og han var en af banens bedste i dag, lyder det fra Sellerup.

Dette var sæsonens sidste kamp for AC Horsens’ U14-mandskab.

Aabenraa BK – AC Horsens 1-3
11’ 0-1 Malthe Bach (Oliver Pallesen)
30’ 0-2 Zanar Hussein (Malthe Munch)
61’ 1-2
70’ 1-3 Søren Grabow (Malthe Munch)

På billedet: Malthe Munch