U14: ”De gule” vendte 0-2 til sejr i sidste minut


6. juni 2019

AC Horsens-drengene måtte noget overraskende se sig bagud 0-2 ved pausen i en halvleg, hvor Viborg virkede mere tændt, og hjemmeholdet aldrig rigtigt fandt rytmen. Der blev ikke arbejdet hårdt nok, og de gule drenge var ikke modige nok på bolden.

Det blev der lavet om på fra 2. halvlegs start. ”De gule” ændrede formation og fandt det ekstra energi, som udeblev fra kampens start.

Efter 50 minutters spil kunne indskiftede Mads Kümmel reducere til 2-1 på en fin omstilling fra hjemmeholdet.

AC Horsens pressede fortsat på, og i det 67. minut kom Christian Atzen først på en stikning fra Victor Kokholm og tippede bolden over Viborgs keeper til 2-2. Hjemmeholdet fik hurtigt fat i bolden og lagde bolden klar til Viborg.

I det 69. minut kom forløsningen så, da U14-drengene på en standard kunne sætte 3 point ind på kontoen.

Cheftræner Anders Wittorff havde følgende at sige om kampen:

- Vores 1. halvleg er ganske enkelt ikke godt nok. Vi vil det slet ikke nok, og vi tager individuelt ikke ansvar for vores egen udvikling. Vi investerer ikke nok uden bolden og spiller uden mod, når vi har fodbolden. Det snakkede vi om i pausen og i 2. halvleg kommer vi ud med et helt andet udtryk. Vi sprinter i pres, vi forsvarer med hjerte og vi er ærgerrige med bolden, fortæller Anders Wittorff og fortsætter:

- Vi havde til dagens kamp matchet tre spillere op med vores U15-hold og manglede vores anfører Selius. Derudover spiller vi med 2 U13-spillere, som i øvrigt begge leverer rigtig godt. Jeg er glad for, at vi nede med 0-2 formår at vende det til en sejr på en mindre god dag. Det vidner om, at det er en rigtig stærk trup. Mohammed Kazemi er vores bedste mand i dag. Han er med sin store motor med til at ændre kampen i 2. halvleg, lyder det fra Anders Wittorff.

AC Horsens - FK Viborg 3-2
15’ 0-1 Viborg
16’ 0-2 Viborg
50’ 1-2 Mads Kümmel (Mohammed Kazemi)
67’ 2-2 Christian Atzen (Victor Kokholm)
69’ 3-2 Zanar (standart)