U15: ”De gule” matchede topholdet i perioder


13. april 2021

Efter forårspremieren i Brøndby sidste weekend var det i denne weekend FCK som de gule U15-talenter skulle bide skeer med.

Fra kampens indledning sad FCK på spillet og fik udbytte af dette allerede 4 minutter inde i kampen, hvor gæsterne bragte sig foran 0-1. Kort tid efter opstod der fejl i AC Horsens-defensiven, og udeholdet udbyggede føringen til 0-2.

Midt i første halvleg var gæsterne igen på spil i hjemmeholdet felt og bragte sig foran 0-3.

Kort før pausen fik de gule talenter reduceret til 1-3 på en scoring af Sigurd Nielsen, der opsnappede en ripost i feltet, hvor FCK-defensiven ikke fik clearet.

U15-drengene gik ind til 2. halvleg med stor tro på, at dette resultat kunne vendes. FCK ville det dog anderledes, og fik efter blot 4 minutters spil af 2. halvleg bolden i netmaskerne endnu engang.

10 minutter før tid scorede FCK til slutresultatet 1-5.

Assistenttræner Frederik van Deurs så kampen således:

- Det er tydeligt, at vi i dag møder et af ligaens bedste hold, der råder over en masse individuel kvalitet, som jeg faktisk mener, at vi i perioder matcher rigtig, rigtig godt. Vi laver desværre individuelle fejl i defensiven, og forsvarer ikke feltet godt på indlæg, hvilket bliver straffet af så dygtig en modstander, som vi møder i dag. Modsat Brøndby-kampen i seneste runde leverer vi i dag en meget bedre præstation vurderet på udtryk, værdier og arbejdsindsats. Der bliver i kampen uddelt 8 gule kort, hvilket vidner om to hold, der virkelig går til makronerne og bringer en masse power ind i opgøret, fortæller Frederik van Deurs.

AC Horsens – FC København 1-5 (1-3)
4’ 0-1 Mikkel Søfeldt Nielsen
12’ Gult kort – Søren Albrecht
14’ 0-2 Hjalte Bidstrup
22’ 0-3 Amin Chiakha
34’ Gult kort – Amar Diagne
34’ 1-3 Sigurd Nielsen
37’ Gult kort – Amin Chiakha
39’ Gult kort – Gustav Thejls Aagaard
46’ 1-4 Amin Chiakha
50’ Gult kort – Asmund Hauch
54’ Gult kort – Sebastian Lodberg
61’ Gult kort – Rinor Rexhepi
71’ 1-5 Emile Kwimbia Chambo
76’ Gult kort – Hjalte Bidstrup