U19: ”De gule” fortsatte flot stime


1. marts 2020

AC Horsens’ U19-mandskab sluttede efteråret med tre sejre i streg og var ubesejret i fem, og sejrsstimen skulle gerne fortsætte i går imod AB.

Cheftræner Michael Hjortkjær så kampen således:

Vores fokuspunkter til denne kamp var især lavt pres med arbejdsom organisation, kort tid i VI Fase 1 og fart i vores offensive omstillinger. Det altoverskyggende fokus lå dog på, at vores energiniveau skulle være meget højt.

I pausen tilføjede vi, at vi skal spille chancerne større, ved at finde en spiller ved fjerneste stolpe. Derfor er det ekstra dejligt, at vores to scoringer i 2. halvleg, blev sparket ind ved bagerste stolpe.

Kampen forløb i lange perioder, som vi gerne vil have det. Os i god defensiv organisation og herfra afsted i offensive omstillinger. Senere skubbede vi i perioder op til et højere pres, hvilket fungerede godt for os.

AB kom til nogle fine chancer, men vores sejr var helt fair. Vi skal dog stadig forbedre forsvarsspillet omkring vores straffesparksfelt.

I den kommende uge arbejder vi frem imod hjemmekampen lørdag mod B.93.

AC Horsens - AB 3-2 (1-0)
21’ 1-0 Give (Kong)
49’ 1-1
63’ 1-2
65’ 2-2 Førby (Weng)
85’ 3-2 Madsen (Førby)