U19 spiller pokalsemifinale mod Silkeborgs ligahold


21. maj 2019

AC Horsens’ U19-mandskab har kvalificeret sig til semifinalen i pokalturneringen, og her skal ”de gule” møde Silkeborg IF’s ligahold onsdag den 22. maj klokken 18.30 på CASA Arena Horsens.

Vinderen af morgendagens opgør skal møde enten Thisted FC eller Viborg F.F. i pokalfinalen.

I opstarten til denne halvsæson spillede AC Horsens mod tre ligahold, og det resulterede i to etmålsnederlag og en etmålssejr.

U19-cheftræner Michael Hjortkjær ser frem til at sende sit hold i aktion mod Silkeborg IF.

- Det bliver en kamp, hvor begge hold vil forsøge at være gode med bolden, og begge hold vil forsøge at stresse modstanderens boldomgang. Jeg tror på, at vi vil komme i gode omstillingsmuligheder, fordi vi har meget hurtige offensive spillere og en stærk defensiv organisation. Vi har aldrig fundet pokalen med U19, så det vil vi rigtig gerne, og vi vægter pokalturneringen højt, fortæller Michael Hjortkjær.

Mathias Kubel har været ude med en knæskade i et halvt års tid, og han kan se frem til spilletid i morgen.

- Jeg glæder mig over at have Mathias Kubel tilbage igen, og han kommer til at bidrage i vores tidlige erobringsfase og i vores gennembrudsfase, forklarer Hjortkjær.

Han har valgt følgende startopstilling til pokalsemifinalen:

Jonas Østergaard

Mikkel Ahle

Frederik Jørgensen

Marco Kruse

Noah Weng

William Førby

Matthias Præst

Mathias Kubel

Jakob Kongsmark

Mark Asp

Jakob ‘Give’ Kristensen

 

Bænken består af:

Jonas Perra

Victor Kubel

Nicolai Sawicki