U19: Storsejr i Kolding


24. november 2019

AC Horsens’ U19-mandskab vandt med hele 6-2 over Kolding.

”De gule” var rigtig gode i de første 30 minutter, hvor det lykkedes at score fire gange, men herfra faldt AC-talenterne alt for meget i niveau.

I kraftig medvind fik de rigeligt med chancer i 1. halvleg, og 0-5 var en fin pausestilling. Alligevel tager de fra Kolding med en blandet smag i munden.

- Vi faldt i niveau, og efter pausen var det ikke tilfredsstillende. For mange dårlige pasninger - især i vores opbygning - for mange dårlige valg og for lidt vilje. Kolding rammer træværket tre gange, mens vi brænder flere store chancer. Vi holder fokus på opbygningsspillet, erobringsspillet og energien frem til næste kamp, fortæller U19-cheftræner Michael Hjortkjær.

Næste kamp, som er sidste i efteråret, er på lørdag hjemme imod Hvidovre klokken 13.00.

Kolding – AC Horsens 2-6 (0-5)
8’ 0-1 Give (Førby)
15’ 0-2 Kong (Lassen)
29’ 0-3 Kong (Give)
30’ 0-4 Asp (Kruse)
45’ 0-5 Give (Hoff)
48’ 1-5
77’ 2-5
86’ 2-6 Asp (Præst)