U19: Storsejr til “de gule” i Fredericia


24. oktober 2019

AC Horsens er videre i pokalturneringen efter en 5-1 sejr over FC Fredericia.

”De gule” satte sig på kampen fra start og kom til mange fine muligheder. Igennem hele kampen fortsatte seriøsiteten, hvilken gav den gode oplevelse.

Efter 12 minutter kom gæsterne dog bagud. Et frispark blev lagt ind i straffesparksfeltet, hvor en Fredericia-spiller headede bolden i mål.

AC Horsens-spillerne blev ved med køre på, og efter 21 minutter udlignede de efter et flot langskudsmål fra Kruse.

Efter 35 minutter fik AC Horsens et frispark tæt på Fredericias straffesparksfelt, og det kan Asp godt lide; 1-2.

Anden halvleg var kun lige startet, da Noah med et tidligt indlæg ramte Asps højre fod; 1-3.

Efter 71 minutter tog Kraul et langt dybdeløb, kaldte på bolden og modtog et tidligt indlæg fra Kongsmark; 1-4. Krauls første scoring på U19.

I slutminutterne kom ”de gule” afsted i en offensiv omstilling. Førby angreb rum, lavede en stikning til Give, som chippede bolden over i fjerneste hjørne.

- Det var en god præstation, som bliver grundlaget for træningen den næste periode. Vi fortsætter med at arbejde seriøst og ydmygt, fortæller cheftræner Michael Hjortkjær.

Næste kamp er i U19 Divisionen er den 9. november hos topholdet Viborg.

FC Fredericia – AC Horsens 1-5 (1-2)
12’ 1-0
21’ 1-1 Kruse (Weng)
35’ 1-2 Asp (direkte frispark)
46’ 1-3 Asp (Weng)
71’ 1-4 Kraul (Kongsmark)
89’ 1-5 Give (Førby)

På billedet: Mikkel Kraul