U19: Vanvittigt målshow i gul triumf


9. marts 2020

AC Horsens’ U19-mandskab vandt med hele 10-1 over B.93 i lørdags.

Cheftræner Michael Hjortkjær så kampen således:

Det var surrealistisk at vinde 10-1 over B.93 i dag, især da vi efterlyste kynisme i pausen. Drengene gjorde det super og fortsatte hele kampen igennem, og vi er inde i en god periode med nu fem sejre i streg. B.93 lå en placering under os i tabellen, så det er dejligt at få skabt lidt luft til dem.

Små ændringer i to dele af det defensive i forhold til kampen vs AB for en uge siden. Vores kant skulle ikke forsvare ved siden af vores back, og vi skulle presse fremad når det var muligt, frem for at forsvare meget dybt. Den første del skal stadig forbedres, men det fremadrettede forsvarsspil var markant bedre.

Derudover havde vi i denne uge særligt fokus på omstillingerne begge veje, hvor vi mange gange lykkedes med de offensive omstillinger. Jakob ‘Give’ var ikke klar, hvor Andreas Lassen startede oppe foran sammen med Jacob Kongsmark. Derudover havde Kasper Engby og James Gomez byttet plads, så vi bedre kunne sætte vores opbygningsspil.

I den kommende uge arbejder vi især med fase 1 frem imod udekampen lørdag hos HIK.

AC Horsens - B.93 10-1 (3-1)
8’ 1-0 Kongsmark (Engby)
10’ 1-1
11’ 2-1 Weng (Madsen)
45’ 3-1 Lassen (Præst)
55’ 4-1 Præst (Weng)
63’ 5-1 Kongsmark (Førby)
65’ 6-1 Præst
69’ 7-1 Kongsmark (straffe)
81’ 8-1 Førby
87’ 9-1 Præst
91’ 10-1 Præst (Jørgensen)