Vind fede præmier til alle hjemmekampe


11. juli 2019

AC Horsens tager hul på en ny superligasæson søndag den 14. juli klokken 14.00, når ”de gule” møder FC Nordsjælland på CASA Arena Horsens.

Der venter en spændende sæson med seværdige kampe, og i løbet af juli og august kan hjemmepublikummet se AC Horsens spille mod stærke klubber som FC København og FC Midtjylland.

Mange har allerede sikret sig sæsonkort, og mange har valgt at benytte sig af tilbuddet om at skrive under på en NG ZINK Fankontrakt, så der vil også i denne sæson være glimrende opbakning fra tribunerne.

Der vil også i denne sæson være fede præmier på højkant til hver eneste hjemmekamp, og du kan se en oversigt over konkurrencerne her:

Pausequizzen:
Som vinder af quizzen får du et gavekort på 1.000 kroner til Løvbjerg i Horsens. Derudover vinder 2. til 5. pladsen en stadionplatte med valgfri drikkevarer. Efter hver halvsæson kårer AC Horsens den bruger, der har scoret flest point i pausequizzerne, og der er en signeret trøje til vinderen.

Kampens spiller:
Som deltager i afstemningen om kampens spiller er du med i lodtrækningen om et gavekort på 500 kroner til Plantorama i Horsens.

Gæt kampens tilskuertal:
Som noget nyt kan du gætte på kampens tilskuertal frem til slutningen af 1. halvleg. Den der kommer tættest på det rigtige tal vinder et gavekort på 400 kroner til Butik HUGO i Horsens.

Alle konkurrencer og præmier er at finde i AC Horsens’ app under menuen ”Fanzone.” HUSK du skal være logget ind for at kunne deltage. Hent appen på App Store eller Google Play.