Biptest: David Kruse løb længst
21.06.2021 13:34
Forrygende Kruse med de gode lunger.
AC Horsens’ trænerteam samlede spillerne for første gang efter sommerferien i torsdag, og mandag den 21. juni ventede den obligatoriske biptest på bane 2, hvor spillerne med undtagelse af Hallur Hansson, Jannik Pohl, Magnus Riisgaard Jensen, Muamer Brajanac og Jonas Thorsen varmede op og stod knivskarpt til dagens test.
Jonas Gemmer viste sig som manden med de bedste lunger i det første heat, og han blev flot fulgt til dørs af Malte Kiilerich og Janus Drachmann.
I det andet heat viste David Kruse forrygende form, da han løb længere end de øvrige spillere på banen – også dem fra heat 1 – og selvom nyankomne Thomas Santos fulgte ham længe, så løb Kruse til sidst i ensom majestæt, mens regnen dryppede fra det grå skydække.