AC Horsens arrangerer udebanetur til Esbjerg
09.08.2021 12:20
De gule fans sætter kursen mod det vestjyske.
AC Horsens skal til Vestjylland for at spille mod Esbjerg fB i NordicBetligaen fredag den 13. august klokken 19.00, og ”de gule” arrangerer udebanetur til Blue Water Arena.
Det bliver en fed fredag aften med masser af stemning, hygge og fodbold, og forhåbentlig lykkes det at fylde flere busser med kurs mod Esbjerg fB. Der er afgang fra CASA Arena Horsens på fredag klokken 16.40, og bussen ruller ind på Blue Water Arena klokken 18.30.
En halv time senere fløjter dommer Jacob Karlsen kampen i gang, og bussen sætter kursen mod Langmarksvej igen 10 minutter efter slutfløjtet.
Pakken til udebaneturen inkluderer en goodiebag, bustransport og billet til kampen og koster 125 kroner for voksne, 100 kroner for studerende og pensionister og 75 kroner for børn.
Sandwich kan købes ved forhåndsbestilling på [email protected] til 40 kroner senest torsdag den 12. august klokken 08.00. Der er mulighed for at købe drikkevarer i bussen.
Der er rabat at hente, hvis du har sæsonkort eller NG ZINK Fankontrakt, og du indtaster blot din stregkode i feltet ”indtast rabatkode her” for at opnå rabatten.
Deadline for tilmelding til udebaneturen er torsdag den 12. august klokken 08.00.