Gult talent udtaget til U15 Future Vest Talentcentersamling

17.08.2021 12:20

Alexander Pedersen bliver belønnet for gode præstationer i den gule trøje.

DBU har udtaget truppen til U15 Future Vest Talentcentersamling, og AC Horsens’ Alexander Pedersen er blandt de udvalgte.

Alexander Pedersen er et stort talent på AC Horsens’ U15-mandskab, hvor han har vist sig godt frem som højre back og højre stopper.

Han startede med at spille fodbold i Hatting-Torsted, der er en del af INSERO Klubsamarbejdet, og han var også en del af Horsens fS, inden han skiftede til AC Horsens.

Der er tale om en enkelt dag på U15 Future Vest Talentcentersamling, og det foregår tirsdag den 24. august klokken 09.15-17.30 i Vildbjerg. Talenterne skal igennem et træningspas og en enkelt intern kamp.