Lærerig og målrig kamp for U14
06.09.2021 17:48
Masser af læring til de gule talenter i 3-3 kamp mod Esbjerg.
Lørdag tog U14 drengene til Esbjerg for at spille, hvad der skulle ende med at blive en chancefyldt kamp.
Esbjerg bringer sig foran efter 19 minutter efter en ripost på en standard. AC Horsens fik hurtigt fat igen, hvilket resulterede i et frisparksmål efter 29 minutter af Anton, der sparkede bolden i mål fra 25-30 meter.
De gule gæster kommer på 1-2 lige inden pause, hvor Mads bliver ramt fejlvendt i mellemrum, og han spiller på to touch og sender Garly dybt - dette gav udgangspunkt for en fed anden halvleg. Seks minutter efter pausen bringer Esbjerg sig på 2-2, og kampen bølger lidt frem og tilbage, hvor begge hold får skabt nogle chancer primært via omstillinger. Efter 47 minutter bringer AC Horsens sig på 2-3 på en standard, desværre kommer Esbjerg tilbage i kampen, da de scorer på en opspilsfejl i det 51. minut.
Det sidste kvarter er der igen chancer i begge ender, hvor Esbjerg bl.a. har et spark på overliggeren, og ”de gule” har tre 1v1 situationer med deres keeper.
Cheftræner Simon Aaes udtalte efter kampen:
- Langt hen ad vejen lykkes vi med gameplanen, og drengene skal have ros for at rykke sammen i bussen og arbejde som en enhed. Det sidste kvarter er gode minutter at få for drengene, da kampen bliver mere hektisk og begge hold går efter sejren - her betød det noget at forsvare målet samt at komme afsted i omstillinger, siger Simon Aaes.
Esbjerg - AC Horsens U14 3-3 (1-2)
19’ 1-0
29’ 1-1 Anton Mandrup (frispark)
33’ 1-2 Tobias Garly (Mads Leth)
41’ 2-2
47’ 2-3 Oscar Mandrup (Anton Mandrup)
51’ 3-3