Lukas Wagner er udtaget til U18-landsholdet
31.10.2021 12:58
Endnu et gult talent i landsholdsvarmen.
I fredags kunne AC Horsens løfte sløret for, at Sebastian Lodberg og Albert Lodberg var blevet udtaget til DBU U15 Talentcenter Vest, og nu er der igen grund til at kippe med AC Horsens-flaget, for endnu et talent er blevet udtaget til et af ungdomslandsholdene.
Det drejer sig om talentfulde og bomstærke Lukas Wagner, der er blevet udtaget til U18-landsholdet, som samles i perioden den 10.-16. november.
U18-landsholdet skal spille to kampe mod Tyskland i Bremen den 12. og 15. november.
Lukas Wagner er inde i en fantastisk udvikling og har været ekstremt stærkt spillende på U19-holdet under ledelse af cheftræner Christian Hansen.