Dobbelt Qamili i sejr over Silkeborg
08.11.2021 16:27
AC Horsens vandt 2-0 i Silkeborg.
AC Horsens mødte Silkeborg IF i Reserveligaen mandag eftermiddag, og Lirim Qamili scorede begge mål i 2-0 sejren til gæsterne.
AC Horsens kom frem til flere omstillingsmuligheder i første halvdel af 1. halvleg, men den sidste kvalitet manglede, og det samme gjaldt for Silkeborg efter en halv times spil, da værterne skød med løst krudt fra kanten af feltet. Kort efter hev Mikkel Lassen en fremragende aktion ud af ærmet, da han mirakuløst reddede en bold, der var på vej i mål.
I det 32. minut stod keeperen i vejen for et Jannik Pohl-skud, og fire minutter senere blev AC-angriberen måske snydt for en friløber.
I det 44. minut brændte det på foran AC-målet, da Dahl var alene igennem, men Bobjerg reddede flot, og i den anden ende havde Jashar Beluli et fint skud fra kanten af feltet, men det blev blokeret.
Kampen første mål faldt efter en times spil, da Angelo Nehmé efter en god omstilling fandt Qamili bredt i banen, og han trak ind og fyrede flot bolden i kassen.
Lirim Qamili og Jannik Pohl havde efterfølgende et par gode muligheder, og det samme havde Julius Voldby Rosenberg Hansen, men uden at det gav bonus.
Silkeborgs Søren Tengstedt havde også et par gode afslutninger, men det var lige ved og næsten.
Skarpe Lirim Qamili lukkede kampen i det 80. minut, da han firsttimede Thor Langes bold i kassen. To minutter efter var Angelo Nehmé alene igennem efter et flot dybdeløb, men målmanden vandt duellen.
AC Horsens:
Bobjerg
Lassen
Stagaard
Gindeberg (U19)
Kirkel (U17), (Hansen (U19), 68.)
Rosenberg (U17), (Gaarde (U19), 68.)
Kruse
Lange
Qamili (Nielsen (U19), 83.)
Pohl
Beluli (U19) (Nehmé (U19), 55.).
Silkeborg - AC Horsens 0-2 (0-0)
60’ - 0-1 - Lirim Qamili (Angelo Nehme)
80’ - 0-2 - Lirim Qamili (Thor Lange)