U19: ”De gule” måtte nøjes med ét point mod Lyngby

06.10.2022 05:32

Et hattrick af Jashar Beluli var desværre ikke nok til en sejr.

På en sen udligning på et noget tyndt dømt straffespark fik Lyngbys U19 drenge udlignet den gule føring på 3-2. Efterfølgende vandt Lyngby straffesparkskonkurrencen, hvilket betød, at Lyngby fik 2 point, og hjemmeholdet måtte nøjes med 1.

Netop ordet ‘nøjes’ var på sin plads lørdag. U19 mandskabet spillede en flot kamp, og Jashar Beluli kom hele 3 gange på tavlen, mens flere spillere leverede et flot niveau.

I overtiden blev en bold hældt ind i feltet, hvor dommeren mente, at Lukas Wagner skubbede en Lyngby-spiller i ryggen.

Cheftræner Christian Hansen var skuffet over kampens udfald, men så sit mandskab spille en god omgang fodbold:

- Vi leverer en rigtig flot præstation mod et virkelig godt Lyngby-hold. Med 12 minutter igen ligner det ikke en kamp, hvor Lyngby skal lave 3 mål, men vi laver et par fejl, som bliver dyre, siger Christian Hansen og fortsætter:

- Men hvis vi ser kampen fra helikopteren, så er vi hyper farlige, og Roche og Jashar er evigt farlige oppe på toppen. Defensivt som hold står vi godt og arbejder stenhårdt for hinanden, og flere spillere er lige nu inde i en god udvikling. Derfor er vi også skuffede over resultatet, men ikke over præstationen. Nu skal vi følge op med en god træningsuge og en toppræstation igen på lørdag, når vi skal til Farum, lyder det fra Christian Hansen.

AC Horsens - Lyngby 3-3 (1-0)
42’ - 1-0 - Jashar Beluli (Angelo Nehme)
72’ - 2-0 - Jashar Beluli (Ank Asmussen)
78’ -2-1
82’ - 2-2
84’ 3-2 - Jashar Beluli (Magnus Isager)
90’ 3-3

Spilleren på billedet af Jashar Beluli.