AC Horsens sender 10 busser til Vejle
08.11.2022 09:01
Der er forfest i The Long Field Road fra klokken 15.00.
AC Horsens møder Vejle Boldklub onsdag den 9. november klokken 17.30 på Vejle Stadion, og der er stor interesse for at overvære kampen.
AC Horsens sender 10 busser med forventningsfulde, gule fans mod Vejle onsdag den 9. november mellem klokken 16.00 og 16.15, og inden vil der være forfest i The Long Field Road, hvor dørene åbner klokken 15.00. Der vil være salg af vand, øl og juleøl, så kom forbi og hyg med andre gule fans inden lokalbrag mod Vejle.
Den store interesse for kampen betyder også, at der vil være pres på parkeringspladserne, og derfor vil der være alternative parkeringsmuligheder omkring stadionmatriklen for AC Horsens-tilskuere som for eksempel de grønne arealer mellem atletikstadion og tennisklubben, som er beliggende på Helligkildevej.
Derudover anbefaler Vejle Boldklub, at udebanefans ankommer til stadion i bedst mulig tid, således unødige kødannelser i videst muligt omfang undgås.
Det er ikke længere muligt at tilmelde sig udebaneturen, men Vejle Boldklub sælger billetter til udebaneafsnittet, hvis man selv kommer til stadion.