
15.11.2022 10:44
AC Horsens har haft stor succes med at tilknytte forsvarsspillere fra Gambia, og nu er endnu en defensivspiller fra det vestafrikanske land landet på Langmarksvej.
19-årige Alagie Saine havde sit første træningspas med AC Horsens-spillerne tirsdag formiddag, og han gjorde et fint førsteindtryk på Nordstern Arena Horsens. Han er anfører for Falcons, som han vandt den gambiske Premier League med i sidste sæson, og han kender James Gomez, som han har spillet sammen med på Gambias U20-landshold.
Planen er, at Saine træner med resten af året, indtil spillerne får juleferie.
