Adventskalender med præmier for over 25.000 kroner

25.11.2022 12:14

Igen i år er AC Horsens på banen med julekonkurrencer i løbet af december.

Lige om lidt er det første søndag i advent, og AC Horsens er traditionen tro på banen med sjove konkurrencer på klubbens SoMe-kanaler i løbet af julemåneden.

I år kan de gule fans hygge sig med en adventskalender med præmier for over 25.000 kroner, og om to dage kommer den første mulighed for at løbe med en af de store gevinster, når Mr Christian sætter et gavekort på 5.000 kroner på højkant den første søndag i advent.

Der venter en december med fede præmier, så hold godt øje med AC Horsens’ kanaler på Facebook, Instagram og Youtube.