AC Horsens arrangerer udebanetur til Helsingør
27.02.2022 16:42
Tag med og få en hyggelig fredag.
AC Horsens møder FC Helsingør fredag den 4. marts, og ”de gule” arrangerer udebanetur til Helsingør Ny Stadion.
Det bliver en fed fredag med masser af stemning, hygge og fodbold, og AC Horsens gennemfører turen, hvis der er minimum 30 tilmeldte. Der er mødetid fredag den 4. marts klokken 13.15 ved HfS-Caféen og afgang klokken 13.30. Bussen er i Helsingør omkring klokken 18.30.
En halv time senere fløjter dommeren kampen i gang, og bussen sætter kursen mod Langmarksvej igen 10 minutter efter slutfløjtet.
Pakken til udebaneturen inkluderer bustransport og billet til kampen og koster 250 kroner for voksne, 225 kroner for studerende og pensionister og 200 kroner for børn.
Sandwich kan købes ved forhåndsbestilling på [email protected] til 40 kroner senest onsdag den 2. marts klokken 08.00. Der er mulighed for at købe drikkevarer i bussen.
Der er rabat at hente, hvis du har sæsonkort eller NG ZINK Fankontrakt, og du indtaster blot din stregkode i feltet ”indtast rabatkode her” for at opnå rabatten.
Deadline for tilmelding til udebaneturen er onsdag den 2. marts klokken 12.00.