Tre Hatting-Torsted drenge er med landsholdet
22.02.2022 11:13
Jeppe Kjær, Anders Hoff og Lukas Wagner er alle fra Hatting-Torsted, og i øjeblikket er de på landsholdsopgaver.
I øjeblikket er tre akademispillere fra AC Horsens på landsholdsopgaver, og det er Jeppe Kjær, Anders Hoff og Lukas Wagner.
Anders Hoff er med U19-landsholdet, der skal spille venskabskamp mod Ungarn i Spanien, og Wagner og Kjær er i Spanien med U18-landsholdet, hvor de skal møde de spanske talenter.
De tre gule talenter har alle spillet fodbold i AC Horsens’ samarbejdsklub Hatting-Torsted, inden de blev en del af AC Horsens.