AC Horsens arrangerer udebanetur til Helsingør
28.03.2022 12:38
Tag med og få en hyggelig søndag sammen med andre gule fans
AC Horsens møder FC Helsingør søndag den 3. april, og ”de gule” arrangerer udebanetur til Helsingør Stadion.
Det bliver en fed søndag med masser af stemning, hygge og fodbold, og AC Horsens gennemfører turen, hvis der er minimum 30 tilmeldte. Der er mødetid søndag den 3. april 09.45 ved HfS-Caféen og afgang klokken 10.00. Bussen er i Helsingør omkring klokken 14.30.
En halv time senere fløjter dommeren kampen i gang, og bussen sætter kursen mod Langmarksvej igen 10 minutter efter slutfløjtet. Der vil være to pauser på hjemturen.
Pakken til udebaneturen inkluderer bustransport og billet til kampen og koster 250 kroner for voksne, 225 kroner for studerende og pensionister og 200 kroner for børn.
Sandwich kan købes ved forhåndsbestilling på [email protected] til 40 kroner senest fredag den 1. april klokken 12.00. Der er mulighed for at købe drikkevarer i bussen.
Der er rabat at hente, hvis du har sæsonkort eller NG ZINK Fankontrakt, og du indtaster blot din stregkode i feltet ”indtast rabatkode her” for at opnå rabatten.
AC Horsens har rykket deadline for tilmelding helt frem til afgang mod Helsingør på søndag.