Mål jubel AC Horsens

AC Horsens – Esbjerg fB: Vi ses på CASA Arena Horsens

10.03.2022 13:48

Kampstart på søndag klokken 15.00.

CASA Arena Horsens danner rammen om kampen mellem AC Horsens og Esbjerg fB, der fløjtes i gang søndag den 13. marts klokken 15.00.

Traditionen tro inviterer AC Horsens alle samarbejdsklubber til "Samarbejdsklubbernes Dag" i løbet af sæsonen, og det sker søndag den 13. marts, når ”de gule” møder Esbjerg fB klokken 15.00 på CASA Arena Horsens.

Alle medlemmer, trænere og ledere fra samarbejdsklubberne er inviteret til fodbold, og det er ligemeget om det er U6-piger, old boys, Serie 4-holdet eller stjernerne på U17-holdet. Samtlige trænere, ledere og spillere fra samarbejdsklubberne er meget velkomne, så hiv fat i din formand, trinleder, træner eller en helt tredje, hvis du vil med til fodboldfesten.

Vi hylder som sædvanligt alle samarbejdsklubberne, når et hold fra hver klub går en æresrunde og bliver hyldet af publikum.

Der vil som sædvanligt være masser af aktiviteter for de mindste fans i ACHibalds Corner, og The Long Field Road åbner klokken 13.00. 

Umiddelbart efter spillerne er løbet på banen, overrækker sports- og talentchef Niels Erik Søndergård blomster til Jonas Gemmer, der har spillet 100 kampe for AC Horsens.

AC Horsens spiller med sørgebind, og der vil blive afholdt et minuts stilhed lige inden kampstart til ære for afdøde Jens Lerche.

Klik her for at købe billet til kampen.