Skarpheden blev afgørende i Helsingør

04.03.2022 21:17

Topkampen sluttede med en 1-0 sejr til værterne.

AC Horsens tabte topkampen til FC Helsingør med 1-0, og Callum McCowatt blev matchvinder nøjagtig som i sæsonens første indbyrdes opgør, da FC Helsingør vandt med 1-0 på CASA Arena Horsens.

Skarpheden blev desværre afgørende til værternes fordel, og AC Horsens manglede lige de sidste gram i flere situationer.

FC Helsingør bragte sig foran i det ottende minut, og det var i en situation, hvor ”de gule” var for passive. McCowatt scorede i det lange hjørne.

I det 19. minut måtte formstærke Matej Delac vise sine store kvaliteter med en dobbeltredning, og minuttet efter opsnappede Anders K. Jacobsen en tilbagelægning. Han fik dog ikke bolden ordentlig med sig, og han valgte at aflevere bolden videre til Lirim Qamili, men der kom en forsvarsspiller i vejen.

En håndfuld minutter senere fik Anders K. Jacobsen en stor mulighed for at bringe balance i regnskabet, da Aron Sigurdarson fandt ham med et fladt indlæg tæt under mål, men Jacobsen sendte bolden over kassen.

Tre minutter inden pausen havde Sigurdarsons stikning til Anders K. Jacobsen lige nøjagtig lidt for meget fart til, at han kunne tage den til sig og være alene med målmanden.

Efter pausen var Callum McCowatt ikke mange centimeter fra at scorede sit andet mål i kampen, men bolden prellede af på stolpen og gik i spil igen.

AC Horsens kom frem til flere gode muligheder i den sidste halve time, hvor både James Gomez og Magnus Riisgaard Jensen havde et par afslutninger, men uden for alvor at udfordre målmanden.

I det 92. minut holdt størstedelen af de 977 tilskuere vejret, da David Kruse flugtede en returbold mod kassen, men målmanden kom fantastisk helt ud til stolpen og afværgede udligningen.

AC Horsens spiller kamp igen søndag den 13. marts klokken 15.00, når Esbjerg fB gæster CASA Arena Horsens. Klik her for at købe billet til kampen.

I forbindelse med hjemmekampen mod Esbjerg fB har AC Horsens inviteret alle samarbejdsklubber til Samarbejdsklubbernes Dag, og hvis du er spiller, træner eller leder i en af AC Horsens’ samarbejdsklubber, så kan du kontakte din træner, formand, trinleder eller en anden i klubben for at høre, hvordan du henter en billet. Tilbuddet gælder for samtlige spillere, uanset om de seje piger på U8-holdet, talenterne på U14-holdet, stjerne på Serie 5-mandskabet eller de rutinerede old boys-spillere. Klik her for at læse mere om Samarbejdsklubbernes Dag.

FC Helsingør – AC Horsens 1-0 (1-0)
1-0 Callum McCowatt (8.)

AC Horsens: Delac, Riisgaard Jensen, Kiilerich, Ludwig (Lassen, 46.), Santos, Drachmann (Kruse, 65.), Gemmer, Sigurdarson (Brochmann, 82.), Musonda, Qamili (Gomez, 46.), Jacobsen (Thorsen, 88.).

FC Helsingør: Mielitz, Rejnhold, Enghardt, Hansen, Mouritsen, Christensen, Norouzi, Just (Knudsen, 71.), Adamsen (Lyng, 79.), McCowatt (Bay, 85.), Munksgaard (Drost, 71.)

Advarsel, AC Horsens: Ludwig (35.), Lassen (93.)

Advarsel, FC Helsingør: Ingen.

Dommer: Mostafa Seyfi