Tengstedt udtaget til U21-landsholdet igen
15.03.2022 11:22
Danmark møder Belgien
Indtil videre kan AC Horsens’ stærke angriber Casper Tengstedt skrive otte landskampe på sit CV, og to af dem har han spillet for U21-landsholdet.
En af de kampe var mod Belgien den 12. oktober 2021, og dem får han chancen for at møde igen, for han er netop blevet udtaget til U21-landsholdet, der skal møde netop Belgien på MCH Arena i Herning.
Kampen den 12. oktober var en EM-kvalifikationskamp, og Tengstedt glæder sig til returopgøret og landsholdssamlingen generelt.
- Der er mange dygtige spillere på landsholdet, så det er fedt at være en del af. Det er nogle gode drenge og et godt træningsmiljø, og vi glæder os til at møde Belgien igen. De har mange stærke spillere og var gode i det første opgør, men med lidt marginaler på vores side kunne vi have taget tre eller i hvert fald det ene point. Det bliver fifty-fifty, men det er et godt hold, og vi skal spille op til vores bedste for at vinde, siger Casper Tengstedt.
U21-landsholdet rejser til Tyrkiet mandag den 21. marts og er retur i Danmark igen søndag den 27. marts. Kampen mod Belgien fløjtes i gang tirsdag den 29. marts klokken 20.00.