To AC-spillere udtaget til DBU U16-Futuretræning

03.03.2022 19:29

Endnu en god nyhed fra Akademiet.

Den gule talentudvikling er i rivende udvikling, og der er masser af gode nyheder fra Akademiet.

For en uges tid siden fik Lukas Wagner og Anders Hoff spilletid på henholdsvis U18-landsholdet og U19-landsholdet, og nu har DBU igen sendt bud efter to AC Horsens-talenter.

Det drejer sig om Martin Lund og Karl Emil Koch Pedersen, der er blevet udtaget til DBU U16-Futuretræning, og det foregår onsdag den 16. marts i Nyborg.